Hestlund Efterskole tog sin begyndelse i 1981 i en gammel kommuneskole, som fungerede fra 1944-1964. Fra 1964 blev bygningerne brugt til erhvervsformål, indtil kredsen bag Hestlund Efterskole købte bygningerne i 1980 og gik i gang med at indrette den til efterskole.
I august 1981 modtog skolen de første 46 elever, og en ny epoke i skolens historie var indledt. Siden da er skolen blevet udbygget i takt med økonomi og større elevtal, så vi i dag har en fuldt udbygget moderne skole.
Hestlund har siden sin begyndelse haft tre forstandere:
Kristian Lynge 1981 – 2006
Carsten Maagaard 2006 – 2010
Johannes Pedersen 2010 -
Siden blev udskrevet fra: http://www.hestlund.dk/om-hestlund/skolens-historie/