En dybere mening...

Hestlund er en kristen efterskole


Idræt & Adventure-linjen

For dig der er vild med volleyball.
For dig der er vild med fodbold.
For dig der er vild med udfordringer.
For dig der er vild med oplevelser.

Linjen er for dig, der har lyst og vilje til at træne målrettet med såvel volleyball som fodbold. På Hestlund Efterskole får du muligheden for at udvikle dig som boldspiller, lære at blive en holdspiller og samtidig få mange fede oplevelser med idræt. Måske har du allerede sat dig nogle mål. Måske har du en drøm om at blive en dygtig sportsmand/kvinde. På Hestlund vil vi hjælpe dig til at nå dine mål.

Undervisningen på linjen
I undervisningen handler det ikke kun om selve spillet, men også om det forpligtende samvær på banen. Det vigtigt, at du lærer at tage ansvaret for dig selv og for fællesskabet og lærer at udnytte den enkelte medspillers ressourcer på lige fod med dine egne.

Gennem adventuredelen vil du blive udfordret både fysisk og psykisk. Disse udfordringer vil i høj grad hjælpe dig til at komme i super form og forbedre dine evner til at håndtere konkurrencemomenterne.

I løbet af efterskoleåret skal vi bl.a. arbejde med følgende områder:

  • Grundteknik hvor vi blandt andet bruger videoanalyse som fejlretning
  • Grundtaktik og spilsystemer
  • Fysisk træning
  • Mental træning med bla. udarbejdelse af målsætninger
  • Behandling og forebyggelse af idrætsskader

Der vil også blive tilbudt kursus i træneruddannelse og dommerkursus.

Adventurerace
Adventurerace er en holdsport, der indeholder nogle af følgende elementer: Samarbejdsevne, fysisk styrke, udholdenhed og overblik. Typisk består holdene af 3-4 personer, ofte af blandet køn.
Der kan indgå mange forskellige discipliner fx: løb, bike n´ run, cykling, skydning, svømning, klatring, kanosejlads, O-løb, Geocaching, fægtning m.m.

Vi vil træne de forskellige discipliner som en del af idræts- og adventurelinjen og I løbet af året afholde et adventurerace på skolen. Vi vil også deltage i et større løb, I området.


Siden blev udskrevet fra: http://www.hestlund.dk/fag-undervisning/3-linjefag/idraet-og-adventure-linje/ Udskrevet kl. 17:34 - fredag d. 18. maj 2012